Det siger kunderne

Det siger kunderne

Før jeg fik 1-1 rådgivning af Christina Klitsgaard levede jeg en slags selvstændig freelance-tilværelse som producer af web-film. Efter rådgivningen er min forretning blomstret op og den er vokset, så den idag er meget mere personlig, med flere forretningsområder og med meget større arbejdsglæde for mig. Christina Klitsgaard har ganske enkelt haft afgørende betydning for mig som selvstændig. Hun gav mig alt det, jeg ikke vidste, jeg havde brug for. Det ved jeg nu. Hun har især hjulpet mig med at blive meget mere personlig i min fremtoning. Og så har hun hjulpet mig til at blive meget mere skarp på, hvad det er jeg giver mine kunder. Hun er virkelig god til at se forretningsmuligheder. Christina er ikke en JA-siger, der bare snakker dig efter munden. Du får den ærlige mening, og hun kan være irriterende stædig. Men det er hendes vedholdenhed, der har gjort, at jeg har flyttet mig som iværksætter. Jeg vil anbefale Christinas 1-1 rådgivning til alle, der er motiverede for forandring. Men du skal virkelig ville det, for hun stopper ikke halvvejs.

Mikael Johnsen, tv-journalist og indehaver af www.clickfilm.dk og www.filmskoleforselvstaendige.dk

Før jeg mødte Christina har jeg arbejdet med andre tekstforfattere, men aldrig nogen som hende, der i dén grad har stillet skarpt på mine personlige succeskriterier. Allerede første gang, jeg talte i telefon med hende, formåede hun at provokere mig og tænke helt nye tanker. Hun udfordrede mig, stillede de spørgsmål, jeg ikke havde stillet mig selv – og jeg endte op med et produkt, som jeg end ikke kunne have forestillet mig. Det unikke ved at arbejde med Christina er, at hun ikke giver mig det, jeg beder om, men sikrer sig, at jeg får det, jeg har brug for. Hendes måde at arbejde på er afhængighedsskabende. Hun er professionel, kreativ, flytter grænser, og så giver hendes idéer og tekster mine kunder en oplevelse af, at jeg er en seriøs aktør. Den første opgave, hun har løst for mig, har helt konkret resulteret i, at det er lykkes mig at få kvalificerede kontakter indenfor den målgruppe, jeg går efter. Jeg vil uden betænkninger anbefale Christina til enhver resultatorienteret virksomhed, der har ambitioner med sin forretning, og som ønsker at kommunikere klart, kreativt og professionelt til sin omverden.

Mari-Ann Stavnshøj, proceskonsulent, teamcoach, facilitator og indehaver af NytPerspektiv, www.nytperspektiv.dk

Da jeg mødte Christina i 2005 var hun fast skribent på indtil flere store danske magasiner og bureauer. Et spændende og lukrativt arbejdsliv, hvor hun nærmest blev forgudet for sin idérigdom, skarpe pen og humor. Samtidig var hun konstant på jagt efter nye udfordringer. Vi har lavet nogle større skriveprojekter sammen, og bortset fra, at det har været sjovt og lærerigt har det også været lidt nervepirrende, for alle detaljer tackles her med et nådesløst ambitionsniveau og en uopslidelig energi.
Christina er et jern. Til kommunikation i enhver afskygning.

Karin Svennevig Hyldig, journalist og hengiven partner

Christina er et fantastisk ikke-diskret menneske.
En negation kan sige mere end dets modsætning. Og jeg tror egentlig godt, Christina kunne agere diskret, hvis hun var blevet briefet på det. Men ikke ret længe. Så ville hendes engagement og patos brænde igennem. Noget ville pirre, drille eller optage hende så meget, at hun ville være nødt til at træde ud af rollen og konfrontere. Og det ville være godt for den, hun konfronterede. Christina er nemlig hamrende god! God til det, hun gør – det faglige. God til at være et menneske, der får fat i substansen – og selv giver den, så en situation er ærlig, meningsfuld og vedkommende
Hun er tilstede og engageret ud over det forventede. Hun er kreativ, ansvarlig og bider sig fast i at opnå ovennævnte substans. Og hun er skarp og ukontroversiel i sine vinkler. Den kloge giver hende lov til at skrive, som hun vil og er – og opnår et fantastisk flow. Fastholdende som en roadmovie.

Og hun er ’Nynne’ – dejlig, charmerende og tør være afvæbnende menneskelig:-)
Bottomline er, at jeg er ufattelig glad for Christina. Til både håndværk, sparring og idéudvikling – og som et enestående ikke-diskret menneske.

Niels Henrik Duevang, kreativ chef og medejer af Aakjærs as

Christina har stået for både PR og kommunikation til vores fem forskellige målgrupper i Egernsund Tegl – og pyyyha: Sikke en kompetence! Så unik, at jeg helt kan ’slippe’ opgaven, når jeg først har lagt den i hænderne på hende. Ofte bliver hun ikke fodret med andet end en arbejdstitel og et par stikord – og vupti fanger hun essensen og et færdigt resultat kommer tilbage, som er ramt lige på kornet. Gennemresearchet og skrevet på hendes egen utraditionelle facon: I et friskt ’lige ud ad landevejen’-sprog, som ALDRIG bliver kedeligt. Afleveret til tiden hver eneste gang – selv når jeg presser deadline.
På en skala fra 1 til 10, giver jeg hende 10. Også for hendes personlighed: Imødekommende, smilende, kompetent og en dygtig sparringspartner. Hun er sådan et menneske, der får dig til at føle, at der er ekstra højt til loftet.

Jette Trillingsgaard, marketingansvarlig, Egernsund Tegl

Det er meget simpelt: har du en virksomhed, har du ikke råd til ikke at kende Christina! Hun kan gennemtænke dine behov – og løse alle dine gåder! Det giver mig en fantastisk tryghed at vide, at Christina står i kulissen – klar til at bakke op og overstrømme mig med guldkorn. Som solo-selvstændig stylist med en sommetider lidt for flyvsk tankegang, er Christina en livsnødvendighed for mig. Hun sorterer det hele for mig, smider det, der ikke duer, ud – og lægger resten ind på de rigtige hylder. Og hun kommer konstant med bæredygtige ideer og forslag til, hvordan og hvad jeg konkret kan gøre for at løfte skuden. Læg dertil en enestående indlevelsesevne og et positivt og åbent sind. Hvis du tør møde den skarpeste kniv i skuffen, så ring til Christina. Hun vil udfordre dig – og helt sikkert få din hjerne til at snurre lidt hurtigere.

Pernille Teglgaard, stylist og indehaver af cosycasa.dk>/em>

Det er altid en fornøjelse at få en artikel fra Christina: Velskrevet, velresearchet, velbegavet! Og velsignet humoristisk, hvis det er det, du beder om. Christina er en dygtig journalistisk medspiller, der har rigtig mange kreative indgange og idéer til nye historier. Klummer mestrer hun også - sjove, rørende og tankevækkende. Hun er hermed anbefalet!

Karen Ellehøj, Vi Forældre, Egmont Magasiner

Da jeg I foråret skulle have lavet en hjemmeside på mit nystartede eventfirma, måtte jeg erkende, at jeg ikke selv kunne skrive teksten. Jeg oplevede, at det var svært for mig at sætte mig ned og skrive ‘sælgende’ om mig selv – at gøre al min viden og mine kompetencer indbydende og letforståelige overfor potentielle kunder. Jeg blev anbefalet at kontakte Christina – og dét har jeg ikke fortrudt! Hun har været en helt fantastisk sparringspartner og tekstforfatter. Hun har sat sig grundigt ind i, hvem jeg er, og præcis dét, jeg gerne vil signalere. Samtidig har hun været meget lyttende, men også en ivrig (positiv) kritiker. Jeg vil anbefale Christina til enhver, der har brug for en knalddygtig tekstforfatter!

Christine Hærslev Glenting, indehaver af event- og oplevelsesbureauet LookNew

Christina har en fantastisk fordybelse og oprigtighed med sig.
Det - kombineret med hendes kæmpetalent for at skrive og ikke mindst: hendes evne til at lytte og bruge netop mine ord – gør, at præcis det budskab, jeg ønsker at få ud, rent faktisk bliver realiseret! Hun en af de bedste jeg har mødt. Ærligt talt.

Rikke Dyg, stilekspert og indehaver af Dyg Hair’n Shoes

Jeg fik Christina anbefalet, da jeg manglede en til at se på min forretning udefra med nye øjne. Efter 38 år havde jeg fået nyt logo og ny hjemmeside, det ville jeg gerne
fortælle min kundekreds samt nye kunder om. Samtidig startede jeg en ny
udstilling i mit galleri, så hvis det kunne samles i ét budskab, så ville det
være godt. Christina har løst min opgave til UG. Tekst til brev, som
blev sendt ud til min kundekreds, pressemeddelelse til ugeaviser samt
dagspressen, nyhedsbrev på mail samt manus til radiospots. Samtidig har hun haft dialog med den AD`er, som sætter mine annoncer op - her blev strammet meget op på tekst og enkelthed. Projektet var mærkbart med det samme. Og jeg vil anbefale Christina til enhver, der mangler hjælp til at få sat ord og idéer rigtigt sammen.

Claus Frederiksen, kunstgalleriet.dk

Tilmeld nyhedsbrevet

Design by stimulans | Webdesign by lille-web